Kanoinstruktør - eksamen
Padling i kano er populært i mange af landets institutioner. Når man ror med børn og unge, tager man et stort sikkerhedsmæssigt ansvar i sine hænder. Forkert brug af udstyr eller manglende overblik og tekniske færdigheder kan i værste fald medføre alvorlige ulykker.
På Kattinge værk mener vi derfor, at enhver institution, der padler kano med børn og unge, skal sikre sig, at mindst een medarbejder på kanoturen kan være garant for, at padlingen foregår på forsvarlig vis.
Denne medarbejder bør være en eksamineret kanoinstruktør.
Kanosamrådet, som består af organisationer indenfor idræts- og friluftslivet med interesse for kano har lavet en instruktøruddannelse for kanoer.
Instruktøruddannelse tilstræber at give en ensartet instruktions og uddannelsesgrad, således at sikkerhed og normer har fælles grundlag for instruktører landet over. Der eksamineres i bl.a. sikkerhedskundskaber, redningsøvelser, materialelære m.m.
Her kan du se kanosamrådets eksamenskrav
| Kursusinformation: | |
| Varighed: | 1 dage |
| Deltagerantal: | 8 - 12 |
| Sted: | Kattinge Værk ved Roskilde |
| Tidspunkt: | 3. oktober 2012 |
| Pris: | 750,- kr |
| Tilmeldingsfrist: | 16. august 2012 |
.


